Talentudviklingslinjen: For teaterambitøse unge

Om Talent udviklingen

For teaterambitiøse unge mellem 15-18 år. 

 

Filurens Talentudviklingslinje er et to-årigt teaterfagligt forløb for ambitiøse unge teatermagere. Hvert år optages 12-14 unge på linjen, som efterfølgende får mulighed for at fordybe sig i teateret, primært som skuespillere, men også undervejs med indblik i andre teaterfagligheder: dramatikere, instruktører osv.

På Filuren bestræber vi os på at finde spændende gæstelærere og instruktører til hvert enkelt undervisningsmodul, hvad enten holdet fordyber sig i skuespilteknik eller laver forestilling.

Undervejs i forløbet vil eleverne medvirke i 4-5 forestillingsforløb, som både spænder over små turnéforestillinger til store opsætninger, bl.a. i Filurens egen sal. Optagelsesprøven foregår i maj. Læs mere om optagelsesprøven her.

Det er et krævende og ambitiøst udviklingsprogram, der kræver dedikation og hårdt arbejde, men som giver tilbage i form af dygtiggørelse, udfordringer og tætte sociale bånd.

Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at skrive til skolens leder Sune Sørensen på sts@filuren.dk

 

Praktisk information:

Undervisningen ligger tirsdag og torsdag i tidsrummet 17.00-19.00 og 19.00-21.30 (afhængig af hvilket hold du er på)

Dog vil der i opløbs- og forestillingsperioder altid være ekstra øvetider.

 

Undervisningen foregår primært på Brobjergskolen I Aarhus i lokale 014.

Det koster 2500 kr. pr. semester at gå på det to-årige program. Betalingen falder i halvårs rater (4 x 2.500 kr.) 

Optagelsesprøverne foregår i maj.

 

 

Filuren skyline footer