Applaus

Den dobbelte kommunikation

Teater Hund og Clarissa Meister-Pedersen og os fra Teaterhuset Filuren, har sat os for at undersøge, hvordan teaterturen bliver en prioritet på samme vilkår som en tur i biografen, svømmehallen eller andre af børn valgte aktiviteter. Hvorfor er det næsten altid de voksne der tager beslutningen om, at børnene skal i teatret? 

Vi vil undersøge det paradoksale i, at kommunikerer børneteater til voksne, når nu den primære oplevelse ligger hos børnene. Hvordan kommunikerer man overhovdedet scenekunst til børn? Kan man i det hele taget kommunikere børneteater uden at skulle forbi de voksne først? 

Vi tænker ind i det digitale samfund, vi tænker i bybilledet - vi tænker i det hele taget at det ville være spændende at høre hvad børnene selv tænker! 

Derfor har vi ligesom 53 andre projekter søgt støtte hos Applaus. Udover vores projekt har Applaus valgt at støtte Teater Grobs projekt “Extended Universe” om lokalforankret publikumsudvikling med fokus på unge, Hotel Proformas “Fra Likes til Publikummer”, som skal afdække uudnyttede potentialer inden for digital PR, GazArts undersøgelse af hvordan man som ikke-etableret teater kommunikerer bedst med publikum og Aalborg Teaters skærpelse af kommunikation med publikummer med håndværksmæssig- eller teknisk uddannelse.

Skal jeg i teatret, mor?

Hvornår har du sidst oplevet et barn plage om at komme ind og se den nye forestilling på lokalteatret? Hvornår bliver teatret “top-of-mind” for børn og unge på lige fod med alle de andre underholdningstilbud de vælter sig i? Vi oplever gang på gang børn blive positivt overraskede efter en forestilling, men hvordan får vi dem til at huske det næste gang de bliver spurgt; "hvad skal vi lave i dag?"

Vi håber at kunne sætte fokus på netop det, ved at spørge os selv, samarbejdspartnere som Ramasjang og Nationalmuseet og selvfølgelig børn og unge: Hvordan er det muligt at kommunikere mere direkte til børn og på den måde skabe en teaterlyst, der begynder hos dem selv og ikke hos de voksne?

Vi håber at kunne få børn og unge til at tage medejerskab over deres kulturelle interesser. Således at den samlede palette af kulturtilbud bliver større og tiltaler børn på forskellig vis. Vi vil gerne være dem, hvor børnene råber “wow - det var fedt, det vil jeg gerne igen” - eller “det der, det ser fedt ud, kan vi godt det mor?” 

Og lige det her, det vil så gerne - fordi vi ved, at når vi åbner børnenes øjne for den skattekiste teatret er, så åbner vi også deres hjerter, hjerner og deres kreativitet. 

 

Projektet er støttet af: 

Applaus 

JP-fonden 

EP's biblioteksfond 

Aarhus Kommune

 

 

Filuren skyline footer