Produktions- og kommunikationsassistent (Løntilskudsstilling)
Produktions- og kommunikationsassistent (Løntilskudsstilling)
Sted: Teaterhuset Filuren, Thomas Jensens Allé 2, 8000 Aarhus C
Er du berettiget til en løntilskudsstilling og virksomhedspraktik igennem din A-kasse?
Er du uddannet inden for kommunikation eller digital markedsføring, og har du interesse for kultur og
scenekunst og et godt øje for koordinering og produktion?
Hvis ja, så kunne det være dig, vi står og mangler i vores administration. Vi søger en
kollega, der kan bidrage med hjælp til produktionskoordinatoren i forbindelse med gæstespil,
afvikling af forestillinger og overblik over igangværende projekter, og i
kommunikationsafdelingen med content til Teaterhuset Filurens forskellige kanaler, herunder
både tekstopgaver til SoMe og visuelt arbejde med foto og film, og opdateringer i
billetsystem og på vores hjemmeside.
Derudover vil stillingen også indeholde andre opgaver på teatret, såsom forberedelser til
premiere, klargøring til forestillinger og andre forefaldende ad hoc opgaver i det
administrative team.
Det er en fordel, hvis du har et godt kendskab til/erfaring med Meta Business,
videoredigering og billedbehandling. Generel erfaring med kommunikationsarbejde og
interesse for kulturformidling er et plus, men nyuddannede har lige så gode muligheder for at
komme i betragtning.
Vi er en virksomhed med plads til pludselige indfald og rykker hurtigt på gode ideer, hvilket
også betyder, at der ofte er mange bolde i luften - også dem, du kaster.
Vi forventer, at:
... du hurtigt selv går i gang med opgaver, selvfølgelig efter instruktion.
... du er god til at holde tungen lige i munden på travle dage.
... du har gåpåmod og er en ja-hat.
... du kan se dig selv være en del af et fællesskab, der løfter i flok.
Om os:
Teaterhuset Filuren er: Et Lille Storbyteater, Kulturskole for teater og dans,
SGK-talentprogram og udbyder af teaterpædagogiske forløb “I Skolen”.
Teatret co-/producerer hver sæson to professionelle børne- og ungdomsforestillinger og
præsenterer både danske og internationale gæstespil. Kulturskolen har ca. 700 elever og I
Skolen gennemfører årligt mere end 80 dramapædagogiske workshops ude på Aarhus’
skoler samt i forbindelse med egne forestillinger på teatret. Vi har derfor mange
kontaktflader til forskellige målgrupper.
Ansættelsesforhold:
Stillingen er forventeligt 32 timer pr. uge og er til besættelse til november 2024 efter aftale.
Kan du komme i virksomhedspraktik, vil en sådan kunne påbegyndes primo oktober.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn og religion til at søge stillingen.
Ansøgningsfrist er mandag 9. sep. 2024 kl. 12.00. Samtaler forventes afholdt 16./17. sep. 2024.
CV med foto samt motiveret ansøgning på ca. en A4 side (vi modtager også gerne en kombination af ultrakort
tekst og video-ansøgning via wetransfer) sendes til: teater@filuren.dk - skriv ”ANSØGNING LØNTILSKUD” i
emnefeltet. For yderligere information om stillingen, kontakt Charlotte Bruun på cbb@filuren.dk // tlf. 5126 4166