Hjemmeside_1130×245px_JUL.jpg (1)

4 fortællinger ved juletid - 2. fortælling: Savn


4 år // fra 70 kr. // varighed: 40 minutter

Dagsforestillinger 9.30 og 11.00: Stadig ledige forestillinger, for billetter kontakt ims@filuren.dk 

Adventsteater - en ny forestilling hver uge op mod jul.

Kom med på besøg hjemme hos fire forskellige børn og deres familier. Hver uge møder vi et nyt barn i en musikalsk fortælling om den laaange ventetid op mod jul. Noah, Lea, Sarah og Ahmads stuer åbnes op og vi får lov at kigge ind i dagene, hvor savn, forventninger og spændingen fylder lidt ekstra. 

Hver forestilling kan opleves for sig, men du kan også komme på besøg et nyt sted hver søndag og få alle hemmelighederne med. Hemmeligheder der gemmer sig i følelser, i relationer og mellem himmel og jord.  

2. Savn

I fortællingen om det andet barn, skal vi møde et barn som er dygtig til mange ting. Til at sætte sine ting på plads i opvaskemaskinen, finde sit eget tøj uden at spørge om hjælp og til at binde sine sko. Det er bare ikke altid at der er tid til, selv at få lov. Der er altid nogle der skal skynde sig og så bliver man forvirret og glemmer, hvor man kommer til. Men det gjorde man aldrig med mormor. De dage, hvor mormor hentede, var der altid bare god tid, masser af god tid.

Instruktør Isabelle Reynaud // Forfatter Louise Juhl Dalsgaard // Scenograf Morten Kamuk Andersen // Lys- og videodesigner Frederik Dahl Hougs // Skuespiller Daniel Bevensee // Komponist og medvirkende musiker Johanne Buus Andersen // Dramaturg Ditte Felding //  Tekniker Amalie Fabricius-Steen // Afvikler Steffen Brandt // Skrædder Eva Sunesen // Idé Isabelle Reynaud, Ditte Felding, Morten Kamuk Andersen og Kaja Kamuk // Produceret af Teaterhuset Filuren

 

OBS: Skuespiller i trailer Anders Momme (2020)

Ledige spilletider