Hjemmeside_1130×245px_Chicks.jpg

CHICKS

Forestillingen er anbefalet til 4+

Spilleperiode

18/10 - 20/10 2019

Aldersgruppe

Anbefalet til 4+

Varighed

ca. 35 min.

Spillested

Teaterhuset Filuren

Priser

Barn: 70 kr. // Voksne i følge med barn 90 kr. // Normalpris 135 kr. // Ung u. 25/stud: 70 kr. 

Galleri

To høns! Hilda og Gump lever i et bur! Et lille bitte kedeligt og temmelig trangt bur. Men en dag går buret op – og hvad gør man så? Når verden pludselig forandrer sig? Skal man så absolut følge med? Hilda er kvik og forsøger at stikke næbet frem. Gump er mere skeptisk og er ikke sikker på at der findes et bedre sted end buret, men hun er modig. Sammen forsøger de at sætte af og flyve ud i friheden. Undervejs på deres eventyr sættes venskabet på prøve, for nu ligger hele verden for deres fødder og kan man overhovedet blive fritgående når man først har været burhøne? Hvem skal gå forrest, hvor skal de hen og skal de overhovedet følges ud i den store nye verden?

CHICKS er en finurlig ordløs klovneforestilling om venskab, om frihed og om at lægge et guldæg. Fuld af gestik og fantastisk morsomme øjeblikke fortælles universelle historier om fangenskab, frygten for det ukendte, om det at skulle lære noget nyt og omfavne nyfunden frihed.

Instruktør Thomas Malling // Medvirkende Ida Kenskov, Camilla Maike Juul // Konsulent Liv Øster Müller Bendtsen, Louise Skaaning // Lysdesign og tekniker: Kian Larsen // Komponist: Christian Balvig // Grafisk Design Ane Bang // Idé og manuskript Hr. Teater

Hr. Teater skaber forestillinger med klovnens nysgerrighed og en klar præmis. Komikken er i centrum for deres skabende processer. De åbner dit hjerte og inviterer dig ind i et fantasifuldt og genkendeligt univers, hvor du kan grine af de mest tragiske ting i livet og blive rørt i hjertet. Læs mere om Hr. Teater 

Filuren skyline footer