DIN HISTORIE ER OGSÅ MIN // OQALUTTUAATIGUT


Alder: fra 14 år // Pris: 75 - 140 kr. inkl. gebyr // Varighed: 60 min.

DANMARKSPREMIERE

Hvis ordene ikke bliver sagt, kan nye aldrig spire! 

Træd ind i en hidtil ukendt tornado af håb og drømme: Et point-zero hvor rap-musik, humor og sitrende nærvær åbner for grønlandske unges håb for fremtiden. Scenen bliver arena for mødet mellem den yngre og den ældre generation. Med en verden der konstant er i forandring, kan man stadig ikke slippe for at acceptere, at der findes en historie! Tiden er gået, og de åbne konflikter skal bearbejdes og rundes af hver generation. 

I DIN HISTORIE ER OGSÅ MIN // OQALUTTUAATIGUT fortælles personlige historier, der er indsamlet på tværs af generationer i Grønland og Danmark. Den grønlandske rap-stjerne Josef Tarrak-Petrussen vil med ny musik og nye tekster stå over for den stærke og erfarne skuespiller Else Charlem Danielsen i et generationsmøde, hvor både glæde og smerte er til stede i det rum, hvor det usagte bliver sagt! Der skal gives plads til ordene, og dermed kan de begge sammen komme videre og skabe grobund for forsoning, forventninger og forståelse.

Medvirkende: Josef Tarrak-Petrussen, Else Charlem Danielsen

Instruktør og koncept: Hanne Trap Friis

Manuskript: hele holdet 

Tekstkonsulent og bearbejdning: Makka Kleist

Scenograf: Paarma Brandt 

Lyddesigner: Josef Tarrak-Petrussen og Hans-Ole Amossen

Lysdesigner: Naleraq Eugenius 

Kostumier: Bibi Chemnitz 

Produceret af Teater freezeProductions

 

I samarbejde med MIO Grønlands Nationale Børnerettighedsinstitution og det Grønlandske Hus i Aarhus. 

 

Ledige spilletider