Hjemmeside_1130×245px_EnHelErEnHalv.jpg

En hel er en halv og to kvarte


Fra 75 kr. // Fra 5-12 år

Varighed 40 min.

En hel er en halv og to kvarte er en bevægende og billedmættet danseforestilling om, hvordan man forbliver hel, når alt er delt op i halve og kvarte. Gennem dans, elektronisk musik og det scenografiske rum fortælles sitrende intense historier om at flytte frem og tilbage og bære på tung bagage, blive glemt og glemme, have hjemve, og være to steder på én gang. Og om hvordan svømmetøjet bare altid ligger hos den forkerte. Men også om ekstra søskende, store familier og masser af mennesker at holde af.

Scenografien, der kan bygges op og kollapse som store byggeklodser, er sammen med Rumpistols dragende musiske univers med til at trække publikum med ind i følelser og fortælling. Forestillingen forstørrer, forvrænger og nuancerer, hvordan det opleves at leve i flere familier og hjem. En familieforestilling man kan tage far, mor, bonus-, pap-mødre/fædre og søskende med ind og se – og mærke.

"...det fungerer godt i børnehøjde – som min 7-årige ledsager, der var dybt optaget hele vejen igennem formulerede det: ”Det var en virkelig god forestilling og det var lige den type musik, jeg godt kan lide" (iscene).

"...alle følelser er legitime i denne vellykkede forestilling, der med næsten matematisk ro afmystificerer oplevelsen af skilsmissens splintrede enhed. Og giver et troværdigt løfte om, at selv om man bor to steder og har fire voksne omkring sig i stedet for to, kan man godt blive og føle sig hel igen" (Teateravisen).

OBS! Aldersgrænsen til denne forestilling er 5 år.

 

Koreografi Tali Rázga // Dansere Marlene Bonnesen, Søren Linding Urup, Fie Dam Mygind // Scenograf Nadia Nabil // Komponist Rumpistol // Lysdesigner Mikkel Jensen // Produktionsleder Jasmin Ravesh // Producent Carlos Calvo // Foto Søren Meisner

 

Ledige spilletider