Hjemmeside_1130×245px_JUL.jpg

Hemmeligheder 4. låge


Fra 75 kr. // Fra 4-10 år

Varighed 40 min.

Nu er ventetiden begyndt og lige der, foran os, findes alle hemmelighederne. De små, de store, de søde og de svære. I hemmelighedernes verden findes alt det magiske, det mystiske og det mageløse, men også det vi mangler og det, vi har mistet. Så her starter vi: Med hemmelighederne. Nogle af dem er helt fantastiske, mens andre måske er farlige! Uanset hvad, finder vi dem overalt. Måske i stjernernes blink eller på tungen af en giraf?

I en helt særlig adventskalender præsenterer Teaterhuset Filuren fire helt nye fortællinger om julens hemmeligheder hos fire forskellige børn. For alle familier er forskellige, og det samme er juletiden. Så kom med når vi tænder lys i adventskransen og byder publikum helt ind i fire magiske universer fyldt med stemning og nærvær. Hver forestilling kan opleves for sig, men du kan også komme på besøg et nyt sted hver søndag og få alle hemmelighederne med. De gemmer sig derinde! I dig, i mig og i julen.

OBS! Aldersgrænsen til denne forestilling 4 år.

Instruktion og iscenesættelse Isabelle Reynaud // Tekst Louise Juhl Dalsgaard // Scenograf Morten Kamuk Andersen // Lys- og videodesign Frederik Dahl Hougs // Skuespiller Anders Vølpert Momme // Komposition og medvirkende musiker Johanne Buus Andersen // Dramaturgi Ditte Felding // Produceret af Teaterhuset Filuren

Ledige spilletider