Hvis jeg bliver født som...
Alder: fra 4 år // Pris: 75 - 140 kr. inkl. gebyr // Varighed: 60 min.
Danseteater for hele familien
Barndommen! En uendelig og utrolig verden fyldt med muligheder. Tag med på en rejse ind i troen på alt det magiske. Her kan alle kan være præcis det, de er født som, og venskaber opstår som gnister mellem to sten. På rejsen findes fantastiske skabninger, nogle med store hoveder, andre med små hoveder og en lunefuld quizvært, der bare venter på, at nogen vil lege.
Gennem ord, musik og bevægelse tager “Hvis jeg bliver født som…” sit publikum med på en rejse tilbage til barndommen, lige der, hvor fremtiden stadigvæk ikke er dikteret af urets evige tilstedeværelse, men hvor fremtiden ingen grænser har og kun rummer alt det, som fantasien kan. Hvad siger din fantasi om fremtiden?
Medvirkende: Malthe Ørsted, Luc Boris André, Marie Vestergård Jacobsen og Elona Planman
Koreograf og iscenesætter: Sofie Christiansen
Komponist: Elona Planman
Efter idé af: Sofie Christiansen og Dorthe Bébe
Produceret af Team Teatret og sART Danseteater
Foto: Ard Jongsma