Ildsjæl: Hvad brænder du for?
web 1130 x 245 ildsjæl.jpg

Ildsjæl


Pris

Aldersgruppe

Anbefalet til 13+

Varighed

60 min.

Max antal publikum

80

Refusion

Forestillingen er refusionsberettiget

ILDSJÆL er en aktuel fortælling, der ikke kun handler om at være ung, om at være menneske, om døden, om radikalisme, ekstremisme og fanatisme, men som også handler om at tage ansvar for ens handlinger.

I forestillingen følger vi tre meget forskellige menneskeskæbner: Fodboldentusiasten Adam, den meningssøgende Ida og den sørgende fader. Udover at opleve disse gribende fortællinger, der er inspireret af og baseret på virkelige fortællinger, bliver man også en del af et udforudsigeligt univers, hvor tre charmerende ildsjæle bringer dig både humor, absurditeter og tankevækkende situationer

ILDSJÆL tør gå helt tæt på og ekstra langt ud. Det er en hypnotiserende forestilling, der kan få dig op ad stolen, og både til at føle, tænke og stille spørgsmål. ILDSJÆL er en forestilling, der brænder for at slukke fordomme, for at give et nuanceret perspektiv på radikalisme og debatten herom. Vi tager store og svære problematikker ned i øjenhøjde og undersøger hvad der kan ligge til grund, når et menneske handler så ekstremt, at det bliver uhåndgribeligt og uforståeligt for familie, venner og omverdenen.

Hvad er radikalisme? Hvad er en ildsjæl? Hvordan tændes ildsjælen? Er det ikke meget menneskeligt at dedikere sig fuldt ud til en sag, eller til et større formål? Har vi ikke allesammen prøvet at brænde for noget?

Hvad brænder du for?

Alder: 13 +

Varighed: 60 min. 

Turnéperiode: Kontakt Teateriet Apropos  

 

Dramatiker: Brian Wind-Hansen // Instruktion: Morten Lundgaard // Scenograf: Daniel Bevensee // Lydunivers: Marcus Aurelius Hjelmborg // Lysdesign: Jesper Munk Jepsson // Produktion: Teateriet Apropos og Teaterhuset Filuren

Medvirkende: Kaja Kamuk, Rasmus Reiersen og Jonas Kriegbaum 

Krav

Tekniske krav


Spilleareal


Opstillingstid


Nedtagningstid

Filuren skyline footer