Website_LydSkab_2021_1130×245px.jpg

LydSkab


Fra 4 år // billetter fra 75 - 140 kr. // Varighed: ca. 40 min // Gæstespil af Østerlyd

OBS: Kun 24 børnebilletter pr. forestilling.

Vinterferiehygge med lyden i fokus. Lyde kan opstå ud af ingenting og blive til alting.

På en fantasifuld og musikalsk guidet forestillingsrejse bliver publikum taget med langt ind i lydenes univers. Vi skal ind i farmors kagedåser, ned på havets bund og rundt i en pandekagedej. Vi hører hjertet slå, og maven der rumler, og fars gamle pladesamling kan blive til en drømmende rejse ud i rummet?

Hvert barn får i forestillingens start udleveret en lille højtaler og bliver på den måde medspiller i værket som ’lydbærer’. Tilsammen danner publikum og medvirkende et 360 graders lydbillede, der hele tiden kalder på opmærksomhed – hvad siger min højtaler, hvad siger sidemandens og hvor forsvandt ”min” lyd nu hen?

LydSkab er en ny forestilling, der bygger på eksperimenterende musik og lydfortællinger for børn fra 4 år og deres voksne. Forestillingen gentænker lydsidens plads i scenekunst – ganske enkelt ved at give lyd hovedrollen.

Komponist/performer: Ane Østergaard Tekst/sange/performer: Kirsten Østergaard Pallesen Instruktør: Gertrud Exner Scenograf: Signe Østergaard Pallesen Kostumier: Mette Wichmann Andersen

Ledige spilletider