TÆNK engang!


Alder: fra 5 år // Pris: 75 - 140 kr. inkl. gebyr // Varighed: 50 min.

En humoristisk forestilling om tanker

Børn og voksne får nu chancen for at kigge hjernen og nogle af dens mekanismer efter i sømmene i denne fortælling om tankens væsen og uvæsen. ”TÆNK engang!” er en farverig og tankevækkende forestilling om, hvordan vi tænker og reagerer. Det afhænger alt sammen af, hvilke tanker vi lytter til, og hvordan vi fodrer dem - og hvad lever tankerne mon egentlig af? Hvorfor er det sådan, at vi går rundt og er hårde ved os selv, og hvorfor er der nogen, der tager livet i stiv arm? Og hvad mon der er galt, når man i en alder af 43 år stadig ikke kan lave en firkant af modellervoks?

Vi byder velkommen til en tur ind og ud af hovedet i en forestilling, der blander ord, koreografiske indslag, masser af humor og friskt stof til eftertanke.

 

 ❤️❤️❤️❤️

TÆNK engang!’ er en skæg og spiddende enkel fremstilling af det håbløse hjernedrama, vi hver evig eneste dag excellerer i.” Politiken 

 

⭐⭐⭐⭐⭐

TÆNK engang! er en herligt Monty Python-agtig forestilling med en rigtig og selvtillidsstyrkende morale.Jyllands-Posten

 

Medvirkende: Therese Glahn, Birgitte Prins og Flemming Bang

Instruktør og idé: Methe Bendix

Scenograf: Jacob Langaa-Sennek

Lyddesigner: Jonas Vest

Administration: Kenneth Gall

Produceret af Teater Hund & Co. 

Grafiker: Robin Hart 

Foto: Kontraframe v. Thorbjørn Hansen

Ledige spilletider