Fugle flyver i flok
Fugle-flyver-i-flok

Turnerende: Fugle flyver i flok

Undersøgelser viser, at 5-10% danske unge ofte eller altid føler sig ensomme og isolerede fra fællesskabet. Det svarer til 1-2 unge i hver skoleklasse. Mange taler hverken med forældre eller venner om det. Denne forestilling er en måde at italesætte ensomhed blandt unge.

I forestillingen præsenteres vi for en række forskellige karakterer, der alle har ensomhed tæt inde på livet. Fælles for dem alle er, at ensomheden, hvad enten den er erkendt eller ej, påvirker dem både fysisk og psykisk – og det at tale med andre om sine tanker og følelser, lader ikke til at være en mulighed.

Forestillingen ønsker at bryde med ensomhedstabuet og italesætter fænomenet på en humoristisk, kropslig og rørende måde. Fugle Flyver i Flok handler om perspektiv, om angst, om at være menneske og om at være en fucking ørn.

 

Teateravisen skrev: “Det er gribende og morsomt, men hverken udleverende eller sentimentalt. Der er respekt bag tekstens fint balancerede og klart formulerede portræt af unges weltschmerz.” 

 

Pris: 4.500 ex. moms. (Rabat ved køb af mere end tre)

Max. antal publikum: 60 

Varighed: 45 min. 

Opstillingstid: 60 min. 

Nedtagningstid: 60 min. 

Tekniske krav: 220 volt stik, intet krav om mørklægning med dæmpet belysning. 

Scenekrav: 6 x 4 x 3 meter (eksl. publikum) 

Forestillingen er refusionsberettiget. 

 

Tekst og idé: Bolette Engstrøm Bjerre

Instruktion: Trine Godt Hansen

Produktion: Ophelia og Teaterhuset Filuren

Medvirkende: Bolette Engstrøm Bjerre 

 

Undervisnings-
materiale

Filuren skyline footer