Fra 6-10 år.
Ugen er slut, og weekenden venter lige om hjørnet – og den starter bedst med dans og musik!
Tag børnene i hånden, og vær med til Fredagsdans, hvor både store og små kan slå sig løs på dansegulvet i teatersalens magiske omgivelser. Vi danser, leger og har det sjovt sammen i en hel time fyldt med bevægelse, fællesskab og god energi. Her er plads til vilde dansetrin og store smil – uanset alder og erfaring.
Kom gerne i jeres bedste strutskørt, butterfly eller diskohat!
Fredagsdans faciliteres af Filurens Børne- og Ungepanel og en dansepædagog.
OBS: Alle er på gulvet sammen. Husk en drikkedunk og det gode humør.
Familiedans er et guidet fortælle-legeunivers med fokus på motorik, sansestimulering og sjov. Både børns og forældres behov for leg, fantasi, grin, hygge, tumleri og familienærvær bliver fyldt op.
En dansepædagog styrer forløbet gennem en fortælling og lader voksne og børn deltage aktivt og medskabende i deres egne små familieenheder. Med en kombination af dans og teater inviteres familierne ind i teatersalens magiske univers af lyd, lys og fantasi til en helt særlig stemningsfuld leg.
Hver enkelt gang har et særligt tema. Måske skal I på tur i junglen eller tage en svingtur i Tivoli?
Fra 4-6 år.
OBS: Vi anbefaler at være en voksen pr. barn – alle deltager aktivt på gulvet. Medbring en drikkedunk og strømpesokker, I får det varmt og skal kunne bevæge jer frit.