Børne- og Ungepanelet

BUP Børn og ungepanel

Teaterhuset Filurens Børne- og Ungepanel (BUP) er et børneanarki, et ekspertpanel og et fællesskab med plads til kreative hjerner, sjove indspark og fejlemodige børn og unge. 

BUP er et gratis fællesskab for alle kulturinteresserede unge mellem 10-16 år. Vi mødes to gange om måneden til enten kreative workshops eller BUP-møder, hvor vi bl.a. finder på eftertiltag til forestillinger og hygger os med hinanden.

ER DU MELLEM 10-16 ÅR OG HAR DU LYST TIL AT VÆRE MED I VORES EKSPERTPANEL?

Som medlem af BUP kan du:

-Være en del af et fællesskab med andre børn og unge

-Være med til at lave aktiviteter for teatrets publikum

-Være med til fede teaterrelaterede workshops

-Være en ekspert, som de voksne på teatret lytter til

HVOR: Teaterhuset Filurens lokaler i Musikhuset Aarhus

HVORNÅR: Hver anden uge

KONTAKT: Er du interesseret i at høre mere om BUP? Så skriv til BUP-koordinator Ditte på bup@filuren.dk

Vi optager løbende, det er gratis at deltage og man deltager i de arrangementer, som man har lyst til. 

AKTIVITETSPLAN NOVEMBER OG DECEMBER 202

6.november: Workshop om lyd, 15:30-18:00

20.november: Workshop om lyd, 15:30-18:00

3.december: Julehygge med BUP, 15:30-17:00

 

GRATIS LYDWORKSHOP: Vær’ med til at bygge en verden af lyd sammen med andre unge

Kunne du tænke dig at skabe en verden af lyd sammen med andre unge – og vise den for et publikum? Over tre onsdage udforsker vi, hvordan vi med lyde, fortællinger, musik og bevægelse kan udvikle en performance med lyden i fokus. Vi kommer bl.a. til at arbejde med små højtalere, forskellige lyde, værktøj, instrumenter, papir og stof, når vi gennem improvisation, lydoptagelser og eksperimenter legende skaber en hel verden af lyd. Det hele ender med en visning for børnefamilier til Kazoo Musikfestival i Musikhuset Aarhus d. 25. januar 2025. 

OBS: Du tilmelder dig workshoppen ved at skrive til Charlotte fra Teaterhuset Filuren på cbb@filuren.dk 

Workshoppen løber over tre gange:

Onsdag d. 6. november 15:30-18:00

Onsdag d. 20. november 15:30-18:00

Fredag d. 24. januar 15:30-20:00

 

*Workshoppen er en del af projektet Et Boost Til BUP. Projektet er støttet af Spar Nord Fonden.

Spar Nord Fonden Logo Sort

kort
kort
kort
kort
kort