Hjemmeside_1130×245px_Hemmeligheder.jpg

Hemmeligheder 3. låge


Fra 75 kr. // Fra 4-10 år

Varighed 40 min.

Kan man lære en and at tælle - på finsk? Hvad sker der, når man træder på stregerne mellem fortovet? Og kan man pudse sin næse så hårdt, at tankerne ryger med ud i lommetørklædet?

Nu er ventetiden begyndt og lige dér, foran os, findes de fire låger. De er spændende, de er magiske, og så er de fyldt med hemmeligheder. Bag den tredje låge gemmer der sig et barn, som elsker at skrælle æbler langsomt. Som holder af at overholde regler, og som tænker meget. Et barn, som også synes, det er lidt svært at fortælle sin mor, at and i chokoladesovs ikke er livretten, for hvad nu hvis hun bliver ked af det? Og kan man holde lidt på vejret for andre, så man kan spare op og give det videre, hvis nogen skulle tabe pusten undervejs?

Hver weekend åbnes en ny låge, som tager publikum med på besøg hos fire forskellige børn. De fire forestillinger kan sagtens opleves hver for sig, da hvert afsnit er et indblik i et børneliv med alt, hvad det indebærer af balladestreger, spørgsmål og livsklogskab. For hemmelighederne bor inde i os alle sammen og særligt ved juletid. De gemmer sig i dig, i mig, og i de fortællinger vi hører til jul. I hemmelighedernes verden findes alt det magiske, det mystiske og det mageløse. Teaterhuset Filuren fortæller hemmeligheder, og publikum kan høre en, to, tre eller hele fire hemmeligheder og tage dem med hjem og gemme dem i hjertet.

OBS! Aldersgrænsen til denne forestilling er 4 år.

Lyst til mere adventskalender?

Efter forestillingen kan man gå på jagt efter vores udendørs adventskalender. Hvis I finder den, kan I kigge ind af lågerne og så følger sporene jer ud på en lille hyggelig tur i Musikhusparken. 

Se 2. låge 

Se 4. låge

 

Instruktør Isabelle Reynaud // Forfatter Louise Juhl Dalsgaard // Scenograf Morten Kamuk Andersen // Lys- og videodesigner Frederik Dahl Hougs // Skuespiller Anders Vølpert Momme // Komponist og medvirkende musiker Johanne Buus Andersen // Dramaturg Ditte Felding // Instruktørassistent Jeppe Andreas Sommer Larsen // Tekniker Amalie Fabricius-Steen // Afvikler Steffen Brandt // Skrædder Eva Sunesen // Idé Isabelle Reynaud, Ditte Felding, Morten Kamuk Andersen og Kaja Kamuk // Produceret af Teaterhuset Filuren


Tak for lån af nissebøger til Børnehuset Villakulla.

 

Udendørs adventskalender: Anita Støvring Ross

Der kunne ikke hentes ledige spilletider

Forestillingen har givetvis allerede fundet sted eller også er der ingen ledige billetter i øjeblikket. Kontakt os for mere information.

Teaterhuset Filuren 2+

Køb billet til flere forestillinger og få rabat.