LydSkab
Fra 4 år // billetter fra 75 - 140 kr. // Varighed: ca. 40 min // Gæstespil af Østerlyd
OBS: Kun 24 børnebilletter pr. forestilling.
Familiehygge med lyden i fokus. Lyde kan opstå ud af ingenting og blive til alting.
På en fantasifuld og musikalsk guidet forestillingsrejse bliver publikum taget med langt ind i lydenes univers. Vi skal ind i farmors kagedåser, ned på havets bund og rundt i en pandekagedej. Vi hører hjertet slå, og maven der rumler, og fars gamle pladesamling kan blive til en drømmende rejse ud i rummet?
Hvert barn får i forestillingens start udleveret en lille højtaler og bliver på den måde medspiller i værket som ’lydbærer’. Tilsammen danner publikum og medvirkende et 360 graders lydbillede, der hele tiden kalder på opmærksomhed – hvad siger min højtaler, hvad siger sidemandens og hvor forsvandt ”min” lyd nu hen?
LydSkab er en ny forestilling, der bygger på eksperimenterende musik og lydfortællinger for børn fra 4 år og deres voksne. Forestillingen gentænker lydsidens plads i scenekunst – ganske enkelt ved at give lyd hovedrollen.
NYE SPILLETIDER:
20.2 kl. 11.00 og 13.00
5.3 kl. 11.00 og 13.00
6.3 kl. 11.00 og 13.00
Komponist/performer: Ane Østergaard
Tekst/sange/performer: Kirsten Østergaard Pallesen
Instruktør: Gertrud Exner
Scenograf og kostumer: Holdet
Konsulent og grafiker: Signe Østergaard Pallsen
Lys: Amalie Fabricius-Steen
Bygger: Søren LaCour
Tak til Claus Andersen, Bodil Alling, Gertrud Exner, Uffe Blaabjerg, Amalie Fabricius-Steen, Ditte Felding og Claus Carlsen.
Særlig tak til Ditte Felding for at bakke os op og åbne et utal af døre!
Der kunne ikke hentes ledige spilletider
Forestillingen har givetvis allerede fundet sted eller også er der ingen ledige billetter i øjeblikket. Kontakt os for mere information.