Hjemmeside_1130×245px_PrinsessenPaaAerten.jpg

Prinsessen på ærten


Fra 75 kr. // Fra 4-12 år

Varighed ca. 40 min.

PixiBallet

Prinsen begiver sig ud på en lang rejse i jagten på den helt rigtige prinsesse, men det er ikke let at finde en prinsesse med ægte følelser, som tør være sig selv.

Prinsessen på ærten er et poetisk eventyr fortalt gennem dans og bevægelse til balletmusik i et magisk lydunivers. Forestillingen inviterer børnene ind i en humoristisk og barok eventyrverden fyldt med genkendelige karakterer.
Ballet er teater fortalt med dans og bevægelse i et nærværende møde mellem kunstnere og publikum. De musikalske uddrag er hentet fra kendte ballettitler, så børnene får en introduktion til genren gennem en velkendt fortælling.

Produceret af Det Kongelige Teater

Støttet af Beckett Fonden 

Støttet af DET OBELSKE FAMILIEFOND, der støtter det Kongelige Teaters arbejde med publikumsudvikling og outreach, herunder PIXI-forestillinger for børn. 

 

OBS! Aldersgrænsen til denne forestilling er 4 år.

 

Teaterchef Kasper Holten om Det Kongelige Teaters børnestrategi: 

”Det Kongelige Teater vil gerne vise mange børn i hele landet, at det er sejt at kunne noget. I algoritmernes tidsalder vil vi påtage os at give børnene gode, alsidige og underholdende kunstneriske oplevelser på deres egne præmisser. Men vi vil også lære dem at aktivere deres egen fantasi, kreativitet og kritiske tænkning. Derigennem kan vi også hjælpe med at modvirke ensomhed, mistrivsel og stress - og berige livet for landets yngste borgere og kommende generationer.”

Koreograf Tobias Praetorius // Medvirkende Prins: Mads Blangstrup, Prinsesser: Femke Mølbach Slot, Dirigent/Dronning: Morten Eggert // Idé og dramaturgisk bearbejdning Tobias Praetorius, Dorte Grannov Balslev // Kostumedesigner Nadia Nabil // Fotograf Henrik Stenberg

 

 

 

Der kunne ikke hentes ledige spilletider

Forestillingen har givetvis allerede fundet sted eller også er der ingen ledige billetter i øjeblikket. Kontakt os for mere information.

Teaterhuset Filuren 2+

Køb billet til flere forestillinger og få rabat.