StiUD
Vi præsenterer, henover det næste halve år, tre udendørs interaktive møder mellem scenekunst og publikum.
StiUD #1 præsenterer Gyselige oneliners, som er særligt for dig der elsker når hårene rejser sig, sveden pibler og pulsen stiger!
Hvordan virker det?
Rundt om i Musikhusparken finder du små skilte med QR-koder, du kan scanne og lytte til.
De kan opleves i lige den rækkefølge, du har lyst til, og de varer mellem 5 og 15 minutter.
Bind snørebåndene, husk paraplyen, og tag nogen i hånden!
KLAR MED MOBILEN
PARAT MED QR-SCANNEREN
START DIN GYSERVANDRING...
Hvorhenne?
I Musikhusparken og de åbne arealer rundt om Filuren.
Historierne er gratis og egnet fra 9 år og opefter.
"Som optakt til Halloween virker de fem lydfortællinger helt rigtige. Og det er en fin idé, at de kan lyttes nårsomhelst, det passer dig. Det eneste, man har brug for, er en mobiltelefon, der kan scanne QR-koderne og afspille historierne. Resten af oplevelsen afhænger af den enkeltes fantasi og indlevelsesevne."
****- Trine Wøldiche, iscene.dk
Læs hele anmeldelsen her
OM Sti UD
Med trilogien StiUD vil Teaterhuset Filuren give anderledes teateroplevelser for børn og voksne. Vi tager kunsten med udenfor, og sammen sprænger vi teatersalens rammer. I StiUD ophæves (næsten) alle regler for et teaterbesøg.
Her kan I komme når I har lyst, og I skal hverken sidde eller være stille. I må kommentere og diskutere, og I bestemmer selv, om oplevelsen varer 5 eller 45 min.
I Musikhusparken og de åbne arealer rundt om Filuren, inviterer vi jer til at gå på eventyr i vores 5 Gyselige Oneliners fra d. 28 sept. - 31. okt. StiUD #2 og #3 vil senere blive afsløret.
STI UD #1 er tematisk inspireret af børnegyseren En Spøgelseshistorie. Bliver I vilde med at gyse sammen, så kan I fra d. 1 - 18 oktober opleve En Spøgelseshistorie i Teaterhuset Filurens sal i Musikhuset. Book dine billetter på filuren.dk.
Del din oplevelse med os på Instagram, tag #StiUD #Teaterhusetfiluren
Kunstnerisk idé/koncept: Ditte Felding, Teaterhuset Filuren Kunstnerisk indhold: Teater Fluks Kunstnerisk udvikling StiUD #1: Sara Fink Søndergaard, Rasmus Malling Lykke Skov, Teater Fluks Tekster: Mads Kamp Indspilning og lydunivers: Niels Gade Speaks: Bolette Engstrøm Bjerre, Daniel Bevensee, Rasmus Malling Lykke Skov, Emilie Johansson, Rosa Longhi, Asger Okkels og Helene Høi-Hansen Produktion: Teaterhuset Filuren, Teater Fluks, DimsOS & Musikhuset Aarhus Grafik: Randi Schmidt
Der kunne ikke hentes ledige spilletider
Forestillingen har givetvis allerede fundet sted eller også er der ingen ledige billetter i øjeblikket. Kontakt os for mere information.