TÆNK engang!
Alder: fra 5 år // Pris: 75 - 140 kr. inkl. gebyr // Varighed: 50 min.
En humoristisk forestilling om tanker
Børn og voksne får nu chancen for at kigge hjernen og nogle af dens mekanismer efter i sømmene i denne fortælling om tankens væsen og uvæsen. ”TÆNK engang!” er en farverig og tankevækkende forestilling om, hvordan vi tænker og reagerer. Det afhænger alt sammen af, hvilke tanker vi lytter til, og hvordan vi fodrer dem - og hvad lever tankerne mon egentlig af? Hvorfor er det sådan, at vi går rundt og er hårde ved os selv, og hvorfor er der nogen, der tager livet i stiv arm? Og hvad mon der er galt, når man i en alder af 43 år stadig ikke kan lave en firkant af modellervoks?
Vi byder velkommen til en tur ind og ud af hovedet i en forestilling, der blander ord, koreografiske indslag, masser af humor og friskt stof til eftertanke.
❤️❤️❤️❤️
“TÆNK engang!’ er en skæg og spiddende enkel fremstilling af det håbløse hjernedrama, vi hver evig eneste dag excellerer i.” Politiken
⭐⭐⭐⭐⭐
”TÆNK engang! er en herligt Monty Python-agtig forestilling med en rigtig og selvtillidsstyrkende morale." Jyllands-Posten
Medvirkende: Therese Glahn, Birgitte Prins og Flemming Bang
Instruktør og idé: Methe Bendix
Scenograf: Jacob Langaa-Sennek
Lyddesigner: Jonas Vest
Administration: Kenneth Gall
Produceret af Teater Hund & Co.
Grafiker: Robin Hart
Foto: Kontraframe v. Thorbjørn Hansen
Der kunne ikke hentes ledige spilletider
Forestillingen har givetvis allerede fundet sted eller også er der ingen ledige billetter i øjeblikket. Kontakt os for mere information.