Hjemmeside_1130×245px_TRE.jpg

TRE står på hovedet


Fra 75 kr. // Fra 4-10 år 

Varighed 45 min.

 

Verden er som udgangspunkt i orden. En helt i orden orden. To kommer efter En og En er derfor altid den FØRste og To den sidsTE og dermed aldrig først. To har det fint med den orden. Men så dukker TRE op – og vender det hele helt på hovedet. TRE står på hovedet er en forestilling, der filosoferer over hierarkier, orden og regler, for hvem må være den første der sætter sig ned og hvor mange kan der være i et venskab?

Forestillingens rytmiske sprog er med til at præsentere det abstrakte og filosofiske univers, hvor venskaber, smuk fløjtelyd og en orm bliver vigtige omdrejningspunkter. For alle har hver deres rytme, men selvom man er forskellig kan man godt høre sammen. Her er et univers, hvor børnene kan spejle sig i følelser, for hvem har ikke prøvet at blive holdt uden for eller måske er man selv kommet til at holde nogen ude af fællesskabet?

OBS! Aldersgrænsen til denne forestilling er 4 år.

Instruktion Isabelle Reynaud // Scenografi Laura Rasmussen // Lysdesign Jesper Munk Jepsson // Medvirkende Anders Vølpert Momme, Jakob Kirkegaard og Rasmus Skaarup // Org. titel Dreier steht kopf af Carsten Brandau Teaterforlag: Nordiska ApS - København // Oversættelse Line Felding, Isabelle Reynaud og Ditte Felding // Koreografisk konsulent Kasper Daugaard // Rytmisk og musikalsk komposition Line Felding // Instruktørassistent Katrine Flarup Staunstrup 

Der kunne ikke hentes ledige spilletider

Forestillingen har givetvis allerede fundet sted eller også er der ingen ledige billetter i øjeblikket. Kontakt os for mere information.