Tro, håb og Kærlighed
Spilleperiode
25/09 - 06/10 2017
Aldersgruppe
Forestillingen har ingen aldersbegrænsning
Varighed
Spillested
Priser
Tro, Håb og Kærlighed er fortællingen om menneskers vilje til at elske trods afstand i tid og sted, om at bevare troen og håbet på at kærligheden er størst. Gennem kærlighedsbreve, der gemmes i en helt særlig spilledåse, vandrer historierne og spilledåsen op gennem 115 år og henover 5056 km. Fra 1830’erne til slutningen af 2. verdenskrig udfoldes tre kærlighedshistorier, inspireret af faktiske personer tæt på det kreative hold. Fortællingerne handler om kærlighedens eviggyldige, men dog uransagelige veje.
Vi følger husmandssønnen Christen Hermansens forelskelse i den noget finere frøken Edel Kirstine Secher, som er lovet bort til den højtstående og indflydelsesrige Siegfred Scheel. Edel Kirstines kamp for kærligheden efterlader hende med meget mere at give og hun kaster sin omsorg over en forældreløs kvik dreng ved navn Karl. Karl vokser op og skal, som så mange andre drenge på den tid, ombord på Fregatten Jylland. Ombord møder han sin navnebror Prins Carl. Da de skal proviantere i Flensborg møder de den unge hårdtarbejdende pige Marlene. Karl og Marlene lover hinanden at imens Fregatten Jylland er på togt til de Vestindiske Øer, vil de kigge op mod fuldmånen og vide at den anden også kigger derop. Marlene bliver som voksen censurlæser i koncentrationslejren Sachsenhausen. Her møder hun den norske modstandsmand Andreas Iversen. Han er udpint og usikker på fremtiden og ønsker kun at få lov at sende kærlighedsbreve hjem til sin elskede kone Alfhild. Hver dag skriver han smukke breve, som Marlene indlevende læser og censurerer. For hun venter stadig på sin Karl, som Edel ventede på sin Christen og nu venter Alfhild hjemme i Norge - for hvem ved om Andreas nogensinde vender hjem?
Spilleperiode: 25. september - 6. oktober.
Alder: 13 +
Varighed: 70 min.
Pris: 75 kr. / pensionister 65 kr.
Skoler/institutioner: 70 kr.
Tekst og idé: Hege Tokle
Instruktion: Hanne Brincker og Ketil Kolstad
Scenograf: Niels Secher
Lyd- og lysdesign: Jesper Jepsson
Medvirkende:
Marlene: Dorthe Hansen Carlsen
Alfhild Iversen: Johanne Fossheim
Andreas Iversen: Andreas Ven Langø
Marlene (den unge): Bolette Engstrøm Bjerre
Karl: Stig Reggelsen Skjold
Prins Carl: Emil Blak Olsen
Edel Kirstine Secher: Kaja Kamuk
Chresten Hermansen: Kenneth Andersson
Siegfried Victor Scheel: Holger Østergård Christensen
Køb billetter til Tro, håb og Kærlighed
Type | Billetter | Dato | Køb |
---|