DET`VITO // Marlukasiulluta


Alder: fra 14 år // Varighed: 60 min. // Fra 70 - 155 kr.

Teater freezeProductions  og Naleraq Lights

En grønlandsk, musikalsk og fysisk ungdomsforestilling om behov, lyst og kærlighed.

DET’VITO handler om et ungt par – fra deres spontane dans og første kys, til natten de tilbringer sammen, og videre til samtaler om lyst, behov og krop. Det er en rejse mod en dybere kærlighed og forståelse. Hvad forventer vi af hinanden? Hvordan finder vi ud af det sammen, også når det er svært? Og hvordan finder jeg ud af, hvad du har lyst til og brug for?

Samtaler om lyst, porno, grænser, samtykke, ensomhed, lykke, sex og krop er i spil i denne tempofyldte, underholdende og stærke forestilling.

De grønlandske skuespillere – Reumert-vinder Aviana Steinbacher og prisnominerede Josef Tarrak – står sammen på scenen i en håndmalet scenografi, akkompagneret af et elektronisk og techno-inspireret lydtæppe samt kunstneriske filmsekvenser skabt af et hold af grønlandske kunstnere.

Forestillingen er skrevet af den debuterende manuskriptforfatter Aviana Steinbacher og bygger på virkelige historier fra grønlandske unge, der anonymt har delt deres tanker om lyster og behov. Teater freezeProductions og Naleraq Lights bygger med denne forestilling bro mellem unge i Grønland og Danmark og skaber en dybere forståelse af ungdomslivet på tværs af nationer.

DET’VITO er for alle – uanset nationalitet, etnicitet og køn.

OBS: Forestillingen spilles på dansk.

Alder: Fra 14 år

 

Ide og manuskriptforfatter: Aviana Steinbacher
Manuskriptforfatter på mande-monologerne: Josef Tarrak
Skuespillere: Josef Tarrak og Aviana Steinbacher
Instruktør og tekstdramaturg: Hanne Trap Friis
Lyddesigner: Anda Otto Smith ( Andachan)
Lys- og filmdesigner: Naleraq Eugenius
Scenograf og kostumier: Lisbeth Karline Poulsen
Dramaturgisk konsulent: AneMarie Ottosen
Fotos og trailer: Gerth Lyberth
Producenter: Naleraq Lights ( Nuuk) og Teater freezeProductions (Aarhus)

Ledige spilletider

Køb billetter Aldersgrænser og lukkede døre

Læs om hvorfor vi sætter aldersgrænser og lukker dørene præcist.