The Game


Alder: fra 10 - 16 år // Varighed: 45 min. // Fra 75 - 155 kr. 

En unik interaktiv danseforestilling 

En gamemaster guider, sammen med fire dansere, publikum rundt på et stort brætspil, hvor en del af publikum er brikkerne. Inspireret af unge menneskers fortællinger om angstens mange former, bliver publikum præsenteret for og indgår i bevægelser, der som en enhed sætter sig i kroppen – helt fysisk hos publikum. Som deltagere i det store spil om livet, bliver publikum heller ikke strøget med hårene under forestillingen. Her tages tankerne og følelserne alvorligt og skaber et rum med storslåede sanselige oplevelser, for dem der går med ind – enten for at spille med eller at kigge på! 

Danserne er anførere for hver deres hold. Tilskuerne står rundt på alle siderne af spillepladsen, og de får så til opgave at vælge, hvilken holdfarve de gerne vil tilhøre. De stimler sammen på spillepladens fire farvehjørner, og så begynder spillet. Dansespillet, altså. Undervejs bliver der givet instrukser og man er aldrig i tvivl om, hvad man skal. Der stilles ingen dansekrav, blot evnen til at lytte og flytte fødderne på den smukke spilleplade. 

 

Teateravisen skrev: 

Og det er måske netop dér, at The Game konkret kan gøre en forskel. Både for dem, der mærker angsten – og for dem, der ikke selv lider af den, men som har brug for at forstå, hvad den går ud på hos de andre. Med dansen som det, der kan være med til at indgyde modet til at se andre i øjnene. 

 

OBS: Til denne forestilling er der 40 pladser på spillebrættet (GAMEPLAYERS) på scenen og 45 pladser som tilskuere (GAME OBSERVERS) til spillet/forestillingen. Du kan sikre dig plads på spillepladen ved billetkøb. 

Køber du en billet med forkortelsen GP er det en GAMEPLAYER-plads og med GO er det en GAME OBSERVER-plads: Hold tungen lige i munden, for der er mange billettyper. 

 

Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at ringe på 22 84 81 85 mellem 10 og 14 alle hverdage. 

Medvirkende: Matthew Rawcliffe, Jacob Lang, Marija Burceva, Ella Strom
Koreograf: Bobbi Lo – Lava Markusson og Michael Tang
Komponist: Jonatan Lundeberg
Scenograf/kostumier: Åsa Gjerstad


Produceret af Holstebro Dansekompagni

Der kunne ikke hentes ledige spilletider

Forestillingen har givetvis allerede fundet sted eller også er der ingen ledige billetter i øjeblikket. Kontakt os for mere information.

Aldersgrænser

Læs om hvorfor vi sætter aldersgrænser og lukker dørene præcist.